Kasper Bang stopper som fodboldtræner efter 22 år

23. oktober 2025 kl. 13.20

Efter mere end to årtier på sidelinjen har Kasper Bang besluttet, at det er tid til at trække sig tilbage som fodboldtræner. Når vinteren sætter ind, sætter han punktum for en lang trænerkarriere, der har ført ham rundt i klubber i Tornby, Hirtshals, Ulsted og Hjørring.

-Jeg stopper her til vinter. Så er jeg stoppet, fortæller Kasper.

Beslutningen er dog ikke taget uden overvejelse.

-Jeg har tre børn, så jeg skal også lige bruge tid på dem en gang imellem. Nu har jeg brugt 22 år på det her, så mon ikke det er ved at være tid, siger han.

Kasper Jakobsson startede sin trænergerning i Tornby, hvor han efter eget udsagn har haft “samtlige ungdoms- og seriehold” gennem årene.

-Du kan ikke finde et hold, jeg ikke har haft i Tornby, forklarer han.

Selvom han ikke kalder sig selv en trænerlegende, har han sat sit præg på de klubber, han har været en del af – især i Tornby, hvor mange spillere kender ham som en engageret og dedikeret træner.

Fremover vil Kasper bruge mere tid på familien og sit arbejde – men mon ikke han stadig kigger forbi den nordjyske grønsvær.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste