Kan Hjørring IF give Skovsgaard deres første nederlag?
Interview med Esben Sørensen fra Hjørring IF før kampen mod Skovsgaard
Skovsgaard kom godt fra start med en sejr 3-1 mod Aabybro – hvad venter du af kampen mod dem?
- Vi forventer en god kamp med højt tempo.
Hvordan har I forberedt jer på Skovsgaard, og hvad bliver de største udfordringer i denne kamp?
- Vi kender ikke det store til Skovgaard, da de er kommet op nedefra rækkerne inde for kort tid. Så vi går ind til kampen med 100% indstilling og håbe på det rækker til en sejr.
De har store ambitioner som oprykker – hvordan har I tænkt jer at håndtere deres spil?
- De har af god grund store ambitioner. Med to oprykninger i træk uden nederlag, må man sige er ganske imponerende. Vi vil med vores spil prøve at sætte os på kampen, og forhåbentligt give dem første nederlag i lang tid.
Hvad skal lykkes for jer, hvis I skal tage tre point hjemme mod Skovsgaard?
- Tempo i spillet, solid i forsvaret og massere af fight, så giver vi os selv den bedste mulighed for 3 point.