Billede beskrivelse

Kan Harken UGF rejse sig efter nederlag mod Bindslev/Tversted og slå FFI?

23. august 2024 kl. 12.01

Interview med Tobias Halskov fra Harken UGF efter kampen mod Bindslev/Tversted

I led et nederlag på 4-1 mod Bindslev/Tversted. Hvordan vil du vurdere jeres præstation i kampen, og hvilke områder mener du, I skal forbedre?

- Kort og godt, så røg vi i Alexander Grøn maskinen. Udover et selvmål, så står han hovedsageligt for de tre andre, hvor han får os til at ligne en flok børnehavebørn, der prøver at få bolden fra en 7. klasser i skolegården. Det er på mange måder helt absurd, at man kan møde en med det niveau i Serie 3. Vi er dog også meget skuffet over vores egen indsats, for vi kunne sagtens have gjort mere, især i første halvleg, hvor vi mest af alt lignede et hold, der accepterede at i dag skulle Bindslev have de tre point. I anden halvleg kommer vi bedre med, men får kun scoret en enkelt gang, på trods af et hav af chancer, med deres målmand står en flot kamp og så lukker Grøn kampen til sidst. Alt i alt helt fair, at Bindslev vandt.

Bindslev/Tversted havde netop lidt et stort nederlag i den foregående kamp. Hvordan reagerede dit hold på den udfordrende modstand, og hvad kunne I have gjort anderledes?

- Vi vidste at Bindslev ville have Grøn og generelt et meget stærkere hold med til kampen, end de havde mod Tornby. Bindslev er på mange måder en anderledes modstander end hvad man ellers møder i Serie 3. De har 7-8 mand til at forsvare med ild og sjæl foran eget mål, og så har de helt enorm meget kvalitet oppe foran med Alexander Grøn, som det store omdrejningspunkt. Det er ren tjubang og indianer-fodbold, men det virker og det er svært sådan for alvor at dæmme op for. Kan de stille nogenlunde med samme hold hver gang, så kunne jeg godt se Bindslev, som en lille favorit til oprykning.

Hvad tager du som træner med dig fra denne kamp, både i forhold til styrker og svagheder, og hvordan vil du arbejde videre med holdet for at vende den negative udvikling?

- Vi skal have mere ild i øjnene fra start, og så skal vi score på vores chancer, for dem skabte vi virkelig mange af. Gør vi det, så skal pointene nok komme, for dem får vi brug for i den her række, hvor bundniveauet virker til at være meget højere end tilfældet var i foråret.

Hvordan ser truppen ud op til den kommende kamp mod FFI, især med tanke på skader og spillernes generelle form?

- Vi har lidt afbud her og der, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde 14 mand.

Kampfakta:

Kamp: Harken UGF - Bindslev/Tversted
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Resultat: 1-4

I skal den 25. august møde FFI på hjemmebane. Hvordan forbereder I jer på kampen efter det store nederlag i sidste spillerunde?

- Vi skal vise, at vi vil vinde. Nu spiller vi hjemme i Harken, og her plejer vi altid at levere en stærk indsats.

Hvilke taktiske justeringer eller strategier planlægger I at implementere for at sikre en bedre præstation og en mulig sejr mod FFI?

- Ikke så meget. Vi er egentlig tilfreds nok med vores udtryk og struktur. Vi skal bare noget så simpelt, som at score på vores chancer.

Hvordan vurderer du FFI som modstander, og hvad er deres styrker og svagheder, som I skal være opmærksomme på i denne kamp?

- Vi kender ikke FFI, og så et 2. hold, så kan det jo dukke op med alt muligt, så vi kan vist ikke andet end at fokusere på os selv.

Hvilke faktorer vil være afgørende for at vende tilbage til sejrskurs, og hvordan ser du holdets mentale forberedelse op til denne kamp?

- Igen score på vores chancer. Mere skarphed i begge felter.

Kampfakta:

Kamp: Harken UGF - FFI
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Kamptidspunkt: 25. august kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste