Billede beskrivelse

Kampen mod Kristrup er afgørende for KFUMs jagt på 2. pladsen

06. september 2024 kl. 07.02
Opdateret kl. 20.11

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM før kampen mod Kristrup.

Hvordan planlægger I at rejse jer og hente 3 vigtige point mod Kristrup?

- Drengene prøver jo i hver anden kamp efterhånden, at skulle rejse sig fra et nederlag, det er de dog heldigvis dygtige til. At tabe til Vejgaard var ikke verdens undergang, men måden det skete på, gjorde ondt. Nu er de næste kampe meget vigtige for den videre færd i rækken og jagten på 2. pladsen og den starter på lørdag.

Hvad er jeres strategi for at udnytte jeres viden om Kristrup som modstander?

- Vi kender ikke så meget til dem, så det er den samme slidte frase: Vi spiller vores eget spil, uanset modstanderen.

Hvordan vil I sikre, at I ikke gentager fejlene fra kampen mod Vejgaard?

- Samtidigt med vi skal træne skud og afslutninger generelt, så skal der også trænes i, ikke at lukke så mange mål ind i kampene. To af målene til Vejgaard skulle vi have lukket ned for, og de fejl skal rettes til fremover.

Hvad er dit kendskab til Kristrup, og hvordan vurderer du deres styrker?

- Vi mødte dem i en playoff kamp sidste forår, hvor vi vandt 3-0 og skulle have vundet endnu større. Det er det eneste kendskab vi har til dem og der sker meget på et år ude i klubberne, så vi aner ikke hvad de kommer med denne gang. Dog har de helt sikkert mere rutine end os, men det må vi prøve at spille os ud af og få 3 vigtige point på kontoen.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM - Kristrup
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 7. september kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste