Billede beskrivelse

Job Hjorth deler forventninger til efterårssæsonen

08. august 2023 kl. 12.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jakob Hjorth fra Hobro IK

Hvem forventer du bliver holdets topscorer i efterårssæsonen, og hvilken betydning har han for holdet både på og uden for banen?

- Jeg synes vi har mange dygtige offensivspillere som alle sammen kan gå hen og blive topscorer. Det er dejligt at have flere strenge at spille på og det kommer til at være vigtigt i en lang sæson.

Hvem står på mål for jer og hvilke egenskaber ser du som hans største styrke?

- Lige som sidste sæson kommer det til at være lidt forskelligt. Vi har nogle dygtige målmænd i truppen som har rykket sig rigtig meget det sidste halve år. Kendetegnende for dem alle tre er, at de er gode på stregen og har en sindssyg god ustråling.

Er der en spiller på holdet, som du ser som jeres oversete stjerne, en der altid giver de ekstra meter? Hvem syntes du fortjener denne betegnelse, og hvorfor?

- Jeg synes vores oversete stjerne er Andreas Drejer. Det er meget forskelligt fra kamp til kamp hvor meget han har spillet. Men uanset hvor lidt eller meget han spiller, har han altid et utroligt godt og smittende humør. Han er utrolig vellidt og blev også kåret internt som Årets Kammerat. Han er en vigtig årsag til vores gode sammenhold og vores gode kultur.

Hvordan ser din fremtid indenfor fodboldverdenen ud, og hvad er dine personlige mål for efterårssæsonen både på individuelt niveau og for holdet som helhed?

- Jeg håber at fortsætte en del år endnu i Hobro IK, som er en virkelig god og harmonisk klub at være i. Jeg håber jeg kan blive ved med at være omkring både ungdommen i klubben og 1. holdet, og være med til at udvikle vores mange dygtige unge spillere til 1. holds spillere i klubben.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste