Billede beskrivelse

Jens-Kristian Sørensen: - Kynismen bliver det, der afgør kampen

27. juni 2025 kl. 11.31

Interview med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted før kampen mod Hjørring IF

Hvilken type kamp forventer du, det bliver mod et Hjørring-hold med selvtillid efter semifinalesejren?

- Jeg forventer, det bliver en tæt og intens kamp. Der er jo meget på spil i sådan én kamp, der kommer til at afgøre sæsonen. Det kan godt være, der er lidt nerver på i starten, men jeg forventer, at når kampen først har sat sig, så spiller vi den som en hvilken som helst anden kamp.

Hvordan vil I forsøge at udnytte jeres stærke formkurve og ubesejrede juni-måned i finalen?

- Vi skal ride videre på bølgen. Vi har været gode til at holde modstanderne på få chancer, og samtidig har vi været i en del boldbesiddelse, hvilket vi forhåbentlig også får mod Hjørring IF.

Hvilke elementer i jeres spil bliver vigtige, hvis I skal trække det længste strå på hjemmebane?

- Vi skal være stærke i duellerne og komme med fuld energi, og så er jeg sikker på, at hjemmepublikummet kommer til at hjælpe os med at få en sidste sejr i sæsonen. Vi har hidtil været gode på hjemmebane, så det skal vi udnytte til at få den forløsende sejr.

Hvem ser du som favorit i opgøret – og hvad kan blive den afgørende forskel?

- I og med vi har spillet i Serie 2, så bør vi jo nok være favoritter. Hjørring kommer til gengæld med en sæson med en del flere sejre end os, så de har helt sikkert noget momentum og fortjener helt klart at stå i denne afgørende kamp. Jeg tror, kynismen bliver det, der afgør kampen – forhåbentlig til vores fordel.

Kampfakta:

Kamp: Biersted – Hjørring IF
Playofffinale
Kamptidspunkt: 28. juni kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste