Jakob Lumbye: - Vi tager til vestbyen med en indstilling om at tage alle 3 point
Interview med Jakob Lumbye fra Øster Sundby B32 før kampen mod Nordens Paris FC (1)
Hvad type kamp forventer du mod Nordens Paris FC
- Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke kender noget til vores modstandere, så jeg har ingen forventninger til, hvad de vil komme med. Dog kan jeg sige, at vi tager til vestbyen med en indstilling om at tage alle 3 point. Vi kommer med fodbold på tæppet og forhåbentligt rigtig flot fodbold.
Hvad kan I tage med fra jeres første tre kampe i sæsonen?
-Vi har haft 3 meget forskellige kampe, hvor vi har vundet, når vi har været dårlige, og smidt point, når vi har været bedst. Dette skal vi ændre. Hvis dette lykkes, er jeg sikker på, at vi kommer til at ligge i toppen af tabellen. Vi har et godt hold med mange dygtige spillere, så vores 4 point er vi skuffet over, men har været okay tilfredse med det spilmæssige. I denne sammenhæng vil jeg påpege, at vi i virkeligheden ikke spiller godt nok i forhold til vores spillermateriale.
Hvem ser du som favorit og hvorfor?
- ØB. Ingen tvivl. Uanset hvad de kommer med, så tror vi på, at vi er bedre end dem.
Hvad skal der til for at få noget med hjem fra udekampen?
- Hvis vi formår at spille vores spil, så spår jeg ikke mange chancer for Nordens Paris. Jeg kender dem som sagt ikke, men deres placering i tabellen giver samtidig med vores tro på egne evner en fin indikation på, at vi tager ud og henter alle 3 point.