IFN kan teste 3-5-2-systemet i den kommende træningskamp
Interview med Kurt Madsen fra IFN
Hvad håber I at få ud af den kommende træningskamp, når der stadig er et par uger til sæsonstart?
- At vi får yderligere et par spillere i kamp, og samtidig skal vi møde et serie 1 hold , nemlig Aab, og dermed møder vi et hold med mere fart og mere fysik/organisation.
Er der specifikke områder i spillet, I planlægger at fokusere ekstra på i denne kamp?
- Overgangen fra zone 1 til 2 ser ok ud i fohold tidspunktet af sæsonen, så nu skal vi lige bygge lidt mere på fra zone 2 til 3 og dermed yderligere fokus på den offensive del
Hvordan vil I bruge den kommende træningskamp til at finjustere til den kommende sæson?
- Jeg tror, at Aab vil minde lidt om kampe, som vi vil møde mod henholdsvis Asaa/Hjallerup, Brønderslev og Hirtshals , da jeg forventer, at de hold vil være i top 4. Det er altid vigtigt at møde fart og organisation. Dermed ikke sagt, at de øvrige hold i vores serie 2-pulje ikke har organisation og fart, for det vil blive en pulje, hvor alle hold tager point fra hinanden.
Er der nogen spillere eller taktikker, I vil forsøge at teste af i denne kamp?
- Som nævnt handler det om at få de skadede spillere med i kamp ca. 45-60 min og ellers bygge videre på de seneste to træningskampe. Vi vil måske også lige prøve 3-5-2 systemet, afhængig af hvilke spillere der er til rådighed. For allerede nu, ved jeg at vores målmand stadig er på ferie, så vi må igen bruge en målmand fra 2.-eller 3.-holdet som alternativ, men dem er jeg tryg ved.