Hvad er Hanstholms mål og forventninger til sæsonen?
Interview med: Poul Rotbøll, repræsentant for Hanstholm.
Hvordan har jeres forberedelser været op til sæsonens første kamp mod Sallingssund FC, og hvad har været fokusområderne for holdet?
- Det har været en blandet landhandel. I nogle perioder har vi vist mange gode ting, og i andre perioder har indsatsen været en sørgelig omgang, hvor vi intet har fået ud af tingene. Fokusområderne op til kampen er pt. at stå godt i "kæderne", og samtidig få lidt gang i offensiven der stadig mangler noget skarphed.
Hvordan ser du på mødet med Sallingssund FC, og hvad tror du, deres styrker og svagheder er, selvom I måske ikke har mødt dem så mange gange tidligere?
- Ja, det er sgu lidt svært at sige. Men jeg vil da syntes at det er en kamp vi bør vinde, da vi er mere etableret i rækken. Jeg tror at deres styrker ligger i at have en solid defensiv, krydret med lidt offensiv magi.
Som etableret hold i Serie 3, hvad er jeres mål og forventninger til denne sæson, og hvordan tror du, at denne første kamp vil påvirke jeres vej mod disse mål?
- Vores mål er helt sikkert at få flere point, end vi fik i den forgangne sæson og slutte i top 3. Derudover er forventningen at vi skal blive mere stabile i vores præstationer, end det har været tilfældet de sidste par sæsoner, for det har ikke været godt nok. Ja, det vil forhåbentlig påvirke vores vej mod målet i en positiv retning, da jeg regner med en sejr.
Hvordan planlægger I at tackle udfordringerne ved at møde Sallingssund FC på udebane, og hvad tror du, der skal til for at sikre en stærk start på sæsonen for Hanstholm?
- Jamen vi planlægger ikke noget særligt, da vi ikke forventer de store udfordringer ved sådan en udebanetur. Men jeg mener at en solid defensiv præstation, og en stærk offensiv performance bør være det som skal for at få en sejr.