Hornum skulle have slået koldt vand i blodet
Interview med Torben Zefting fra Hornum IF efter kampen mod KVIK
Hvordan vil du beskrive jeres indsats i kampen mod KVIK, hvor I tabte 5-1?
- En skuffende omgang, ganske kort. Sidst vi spillede mod KVIK, der fortjente vi i høj grad point. Det gjorde vi i høj grad ikke denne gang.
Synes du, KVIK var fire mål bedre end jer, eller var der andre faktorer?
- Nej, det syntes jeg ikke, de var. De får to af deres mål på hjørne med klumpspil og held, samt et straffe, der ikke skulle dømmes, så resultatet lyver en lille smule. Vi havde også lidt chancer den anden vej. Men de fortjente 100 % sejren, ingen tvivl der, men vi skulle have holdt dem nede på de to flotte mål, de laver i åbent spil.
Hvad kunne I konkret have gjort anderledes for at ændre kampens udfald?
- Vi står til kampen lidt lavere, end vi plejer, men giver alligevel for meget væk. Måske skulle vi have matchet deres høje pres, fordi de var heller ikke voldsomt sikre i deres bagkæde. Men på sådan en dag kan man prøve mange ting, men det kan være lige meget, hvis ikke folk er der på dagen.
Hvilke erfaringer tager I med jer fra kampen, som kan styrke jer fremover?
- At uanset hvordan en dommers præstation kan være, så skal vi ikke lade os påvirke så meget af det. Han dømte heldigvis forkert mod begge hold, men når de klart største fejldomme kommer imod os, så skal vi slå koldt vand i blodet. Det lykkedes vi ikke med og brugte derfor for meget krudt på hans vage kendelser i stedet for på KVIK.