Billede beskrivelse

Hornslet IFs forsvarsproblemer koster dyrt mod Hadsund

11. juni 2024 kl. 13.01

Interview med Martin Winther fra Hornslet IF efter kampen mod Hadsund.

I tabte en intens topkamp mod Hadsund med 4-3. Hvordan vil du beskrive jeres præstation i denne målfest?

- Vi var ikke helt tilfredse med egen præstation. I det hele taget var det en uskøn kamp på en svær bane. Skal vi være ærlige, var det nok det mindst ringe hold der vandt, og derfor må vi acceptere at komme hjem med 0 point.

Føler du, at I kunne have fået minimum det ene point med hjem, og hvad var afgørende for, at det ikke lykkedes?

- Når man fører 2-0 skal man jo helst ikke tabe. Ligeledes synes vi jo selv, at vi udligner til 4-4 i kampens sidste minut, men det mente, kampens i øvrigt gode dommer, så ikke. Han så en hånd på bolden fra en af vores spillere, som jeg tror, alle var enige om var en Hadsund spiller. Når det er sagt, så må vi også bare konstatere, at når man lukker 4 mål ind på en halv time, ja så er det svært at vinde.

Hvad var jeres største udfordringer i denne kamp, og hvordan håndterede I dem undervejs?

- Vi havde problemer defensivt, vi gav flere chancer væk end vi normalt gør. Vi havde ligeledes svært ved at fastholde spillet og fik først lagt et rigtigt tryk de sidste 15 min.

Hvordan vil I arbejde på at forbedre de områder, hvor I manglede, før de kommende kampe?

- Tror vi alle er klar over, at niveauet skal hæves, hvis der skal flere point på kontoen. Tror jeg har nævnt det før, men puljen er så tæt at de 7 øverste hold er meget tætte. Er man ikke på 100 procent - ja så taber man.

Kampfakta:

Kamp: Hadsund - Hornslet IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 18
Resultat: 4-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste