Hornslet evaluerer efter første kamps uafgjorte resultat
Interview med: Martin Winter fra Hornslet.
Hvordan vil du beskrive holdets præstation i den første kamp mod Skødstrup SF, der endte uafgjort 0-0?
- Det var ikke verdens bedste kamp fra vores side. Vi startede egentligt ok og havde et par store chancer i starten af kampen. Herefter overtog Skødstrup mere af spillet. Det der var en nogenlunde lige første halvleg blev ændret i anden halvleg, hvor Skødstrup var klart bedst, så set over hele kampen må vi være mest tilfredse med det ene point.
Hvordan følte du, at holdet klarede sig i kampen, og hvad var nøglen til at holde modstanderen fra at score?
- Der er en del ting der kan forbedres og det må vi arbejde videre med til træning. Grunden til de ikke scorede må vi nok takke vores keeper for, der blandt andet snuppede et straffespark 5 min før tid.
Er der områder i holdets spil, som I ønsker at forbedre baseret på denne kamp, og hvordan vil I arbejde på disse områder?
- Som sagt plads til en del forbedringer.
Hvordan vil I bruge denne kamp som en læreproces og motivation til de kommende kampe i sæsonen?
- Nu var det kun kamp et af fjorten så man skal også passe på med at gøre det til mere end det er. Vi mødte et godt hold og fik et point på udebane. Det ene point er godkendt, og så forventer jeg vi stepper en smule op til næste kamp.