Hornbæk SF klar til at kæmpe for 2. pladsen
Interview med Simon Gade fra Hornbæk SF før kampen mod Gug
Hvordan forbereder I jer til den vigtige udekamp mod Gug?
- Vi har fokus på gode træninger og at bevare den positive stemning i truppen. Det altoverskyggende mål - at undgå nedrykning - er nået, så vi skal nyde at spille frit.
Hvad bliver jeres vigtigste fokusområde i jagten på 2. pladsen?
- Vi skal modstå Gugs fysiske pres og dødbolde, og så har de et par farlige herrer i front, som vi skal dæmme op for. Det handler om at matche dem på energi og fysik. Kan vi det, så kan det blive en seværdig kamp mellem to gode hold.
Hvordan har I tænkt jer at håndtere presset i denne næstsidste kamp?
- Drengene skal bare spille. Vi har lukket døren til nedrykning, så nu handler det om at gå ud og nyde de sidste kampe og gå efter 2. pladsen.
Føler du, at Gug kan overraske jer, eller har I styr på dem?
- Holdene kender jo hinanden, men der kan være tænkt over en overraskelse eller to. På dette tidspunkt i sæsonen spiller skader også ind, så vi må se, hvad vi hver især kan hive op af hatten.