Billede beskrivelse

Hornbæk går altid efter sejren

12. maj 2024 kl. 08.31

Interview med Simon Gade fra Hornbæk SF før kampen mod Aalborg Chang.

Med et spændende opgør mod Aalborg Chang forude, hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk på denne vigtige kamp?

- Det bliver vist kun trænerteamet, der når at forberede sig. Spillerne har fået besked på at passe på sig selv og restituere frem mod en svær kamp.

Begge hold ligger øverst i rækken med 13 point hver. Hvordan ser I på Aalborg Chang som modstander, og hvad tror du vil være nøglen til at komme hjem med tre point?

- Chang er et godt hold, det siger sig selv. Jeg har set dem én enkelt gang ud over vores første kamp mod dem, og det er tydeligt, at de både kan spille god fodbold og kæmpe en vis del ud af bukserne. Så vi er helt med på, at der venter os en svær kamp, hvor vi skal dukke op fra start og kæmpe til slut for at få et godt resultat med hjem.

Hvordan har I tilrettelagt træningen og forberedelserne for at sikre, at I er klar til den kommende kamp mod Aalborg Chang, og hvad vil være jeres primære fokusområder under kampen?

- Da der er få dage mellem kampene, når vi ikke at træne inden. Personligt har jeg aldrig været fan af kampe med så kort restitutionstid, men sådan ligger landet nu engang. Vores fokus vil primært handle om at få spillet de rigtige kort fra start.

Med to topklubber, der mødes i denne kamp, hvad er jeres mål og forventninger til kampen, og hvad tror du vil være afgørende for jeres succes?

- Nu skal det siges, at enten Aalborg KFUM og Løgstør kan passere os, da de har en udsat kamp indbyrdes. Forventningen er, at Chang vil forsøge at tage kontrol på eget græs og presse os. Det skal vi være klar til at håndtere. Målet er altid at vinde, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så er målet ikke at tabe.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Chang - Hornbæk SF
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 12. maj kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste