Hobro IK-træner: Drengene viser hvad de er gjort af
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jakob Hjorth fra Hobro IK.
Tre point til kontoen, hvordan vil du beskrive jeres præstation set over 90 minutter?
- Jeg synes vi var rigtig gode de første cirka 25 minutter. Derefter overtog Randers i resten af halvlegen. I pausen fik vi ændret nogle ting og jeg synes vi spiller en rigtig fin 2. halvleg på nær de sidste 10 minutter som blev meget rodet. Der manglede vi noget coolness på bolden og den afgørende skarphed til at lukke kampen til 3-1. Men her så langt henne i sæsonen handler det kun om en ting og det er de tre point og dem fik vi heldigvis.
Med sejren bibeholdt i forspringet på 4 point ned til Aarhus1900 på 3. pladsen, føler du dig overbevist om I bibeholder 2. pladsen i rækken?
- Det ser fornuftigt ud med hensyn til 2. pladsen selvom intet er afgjort endnu. Vi har selv Vorup på fredag og kan lægge maksimalt pres på dem med en sejr inden sidste spillerunde, så det er først og fremmest vores fokus.
Hvad er det vigtigste I kan tage med jer fra kampen, udover de tre point?
- Efter et ærgerligt nederlag ugen forinden synes jeg virkelig det viser hvad disse drenge er gjort af. At komme så flot tilbage og egentlig bare køre videre på de mange flotte præstationer uden at ryste på hånden. Det er noget vi skal tage med videre ind til den afgørende slutfase.
Hvilke ord vil du sætte på Randers Frejas præstation?
- Randers havde fået en del spillere tilbage og det var der ingen tvivl om klædte deres fodboldhold. Det var en meget mere lige kamp ind den første kamp vi spillede mod dem. Så jeg tror, at der kan, vendte dem meget vigtige point i de sidste par kampe, hvis de kan stille med nogenlunde det hold de stillede mod os.