Billede beskrivelse
Sport

Hobro IK henter arbejdssvær på svær bane

21. april 2023 kl. 14.46

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jakob Hjorth træner i Hobro IK.

Tre mere point til kontoen, hvordan vil du beskrive jeres præstation mod Søften set over 90 minutter?

- Jeg synes igen vi leverer en rigtig stærk holdpræstation på en utrolig svær bane. Jeg er rigtig godt tilfreds med udtrykket i alle 90 minutter. Banen gjorde det umuligt at spille den form for fodbold, som vi ellers gerne vil. Derfor var det dejligt at se vi også kunne tage en rigtig arbejdssejr.

Hvordan er du tilfreds med måden I fulgte jeres taktiske oplæg?

- Jeg synes drengene skal have stor ros for at følge vores taktiske oplæg, hvilket var baseret på lidt mere simpelt spil end vanligt. Det løste spillerne rigtig fint og vi fik tre vigtige point i det der ligner en rigtig tæt pulje.

Hvad er det vigtigste I kan tage med jer fra kampen, udover de tre point?

- Jeg synes at vi på trods af bane forholdene igen kommer frem til rigtig mange chancer og bør vinde kampen 5/6-0.Derudover er jeg rigtig glad for at se holdets udtryk hvilket bare bliver bedre og bedre for hver kamp lige pt.

De tre point betød at I ligger på en delt førsteplads, hvad er jeres ambitioner for sæsonen?

- Vores ambition har hele tiden været at spille med i toppen af rækken. Jeg tror det bliver en utrolig tæt række, hvor alle kommer til at slå alle og derfor handler det for os om at gå ind til hver eneste kamp, som var det en finale.

Resultat:

Kamp: Søften - Hobro
Dato: 15. april
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Resultat: 0-2
Målscorer i kampen: Lukas Sneftrup og Mads Frandsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste