Hjørring IFs vilje, tempo og fight skal sikre sejren
Interview med Morten Weinkouff fra Hjørring IF før kampen mod Vesterbro IK.
Morten, I står over for en vigtig kamp mod Vesterbro IK på hjemmebane. Hvordan vil I som hold forberede jer til denne kamp, og hvad vil være jeres fokusområder, især med tanke på Vesterbro IK's seneste opblomstring?
- Det bliver et fedt opgør for alle omkring de to klubber. Vesterbro er en samling af gutter, som stort set alle har rødder i HI. Så det bliver et opgør med masser af fight og tænding, samt en forhåbentlig stor tilskuerinteresse. Vi håber ihvertfald på at mange har lyst til at kigge forbi Landlyst, fredag aften.
Efter en positiv præstation mod SHI, hvordan vil I som hold bygge videre på dette momentum og sikre en sejr mod Vesterbro IK, der har haft en god stime med 8 point i de sidste 4 kampe?
- Vi holder fokus på at spille til vores styrker. Jeg ser opgøret som meget lige, hvor begge hold kan tage de 3 point. Jeg håber og tror at vores vilje, tempo og fight, samt vores fantastiske hjemmebane, kan bære os til sejr mod Vesterbro.
Hvordan ser holdets form og moral ud før denne vigtige kamp, og hvilke nøglefaktorer vil være afgørende for at opnå det ønskede resultat?
- Rigtig god. Vi er klar til på fredag. Det ved jeg også Vesterbro er. Det bliver et fedt opgør. Hvis vi rammer vores topniveau, så vinder vi. Det er jeg sikker på.