Hjørring IF stadig i spil til oprykning trods uafgjort
Interview med Esben Sørensen fra Hjørring IF efter kampen mod Aabybro.
Er I tilfredse med det ene point mod Aabybro, set i lyset af jeres kamp i baghånden?
- Man vil selvfølgelig altid have 3 point med fra hver kamp, men det var vist meget fair denne kamp endte uafgjort. Vi havde lidt chancer i første halvleg, som godt kunne være blevet omsat, og omvendt havde Aabybro pr. stykker i anden halvleg. Vi har kampen i baghånden, så det var vigtigt vi ikke smed det ene point i kampen.
Hvordan vurderer du holdets præstation i kampen, og hvad kunne have været gjort bedre?
- Vi spiller en okay kamp mod Aabybro. Vi var kun 13 mand afsted fra, og fik en tidlig skade i første halvleg. Det kunne vi godt se sidst i kampen, hvor kræfterne lidt løb op hos flere af spillerne.
Hvilken betydning har det uafgjorte resultat for jeres mål om oprykning?
- Ikke det store. Vi har stadig mulighed for selv at afgøre tingene, for minimum at komme i en evt. playoff on oprykning, så vi stadig bestræber os efter.
Hvad tager I med fra kampen, som kan hjælpe jer i de kommende opgør?
- Vi fik igen i kampen fundet noget af vores gode spil frem, som har været gemt væk de forrige.
Interview med Esben Sørensen fra Hjørring IF før kampen mod Storvorde/Sejlflod
I møder Storvorde/Sejlflod på hjemmebane. Hvilke forventninger har du til den kamp?
- Vi har efterhånden en længere revanche til gode mod Storvorde. Det er ikke lykkes os i de seneste 3 indbyrdes kampe at komme afsted med sejre, trods vi har følt at have det spilmæssige overtag.
Hvordan vurderer du jeres chancer for oprykning med 4 kampe tilbage?
- Vi kan ikke andet end at tage en kamp af gangen, og gøre vores for at tilkæmpe os 3 point. Vi har i løbet af de næste 7 dage 3 kampe på hjemmebane, som vi ser meget frem til.
Hvilken strategi vil I anvende for at sikre sejr i denne kamp?
- Forsat samme strategi som hele sæsonen. Vi går ind til hver kamp for at spille god og hurtig fodbold. Rammer vi niveau føler vi os gode nok til at vinde alle kampe i rækken, men det kræver også 100% indstilling, ellers vil Storvorde straffe os.
Hvad vil være nøglen til at få 3 point i denne vigtige kamp?
- Vi skal finde kynismen frem til denne kamp. Storvorde plejer at være gode til at straffe os på personlige fejl, så dem skal vi også have skåret væk.