Billede beskrivelse

Her er Lasses klare bud: Østervrå er med i den sjove ende

25. august 2025 kl. 20.01

Serie 3 Kreds 24 tegner til at blive en åben affære, hvor alle kan slå alle. Derfor sætter vi Spotlight på Tornby IF-træner Lasse Sloth Nielsen, der vurderer puljens styrke, peger på mulige tophold, fremhæver særlige opgør og deler holdets egne ambitioner for sæsonen.

-Jeg tror, det bliver en kreds, hvor alle kan slå alle på dagen. Det handler om, at man skal være klar uanset, hvem man møder, lyder den overordnede vurdering fra Lasse Sloth Nielsen.

Når det gælder topholdene, har han et klart bud: -Østervrå tror jeg kommer til at være med i den sjove ende. De er gode på bolden og har nogle dygtige spillere.

Der er også særlige kampe, han ser frem til: -Jeg glæder mig til kampene imod Bagterp. Det er længe siden, vi har været i pulje med dem, så det ser jeg frem til.

For Tornby IF handler ambitionen om at spille med helt fremme: -Ambitionen for os bliver i år, at vi skal spille med i den sjove ende af tabellen. Vi skal ud og give alt i alle kampene og skrabe flere point sammen end i foråret.

Tornby IF går ind til sæsonen med håb om flere point og en plads i den sjove ende af tabellen. Spørgsmålet er, om Lasse Sloth Nielsen og hans tropper kan levere stabilt nok i en pulje, hvor alle kan slå alle.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste