Billede beskrivelse

Held og unge spillere sikrede sejr over Kristrup

10. september 2024 kl. 15.00

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM efter kampen mod Kristrup.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i 2-1 sejren over Kristrup?

- Bortset fra det første kvarter, så var det ikke nogen køn oplevelse at skue, for alle de mennesker der var på anlægget. Men vi havde heldet med os i dag og dejligt at se drengene også kunne krige en sejr hjem.

Var sejren fortjent, eller kunne kampen lige så godt have endt uafgjort?

- Vi havde marginalerne med os. Kristrup brændte både et straffespark og havde også et par skud på stolperne og en kæmpe chance i de døende sekunder, så de havde fortjent mindst uafgjort.

Hvad gjorde forskellen i en kamp, hvor cifrene antyder en tæt dyst?

- Der var ikke den store forskel, men efter 2-0 målet faldt vi voldsomt i niveau. Det kan skyldes, at vi døjer skrækkeligt med ankelskader og allerede efter en halv time måtte vi skifte vores mest rutineret midterforsvarsspiller ud, med en kun 17-åring. I pausen måtte vi skifte yderligere to mand, for bla. at gøre plads til endnu en 17-årig. De to unge gutter er fremragende fodboldspillere, men det var en svær kamp at komme ind i, da det spillemæssigt aldrig blev den store fodboldkamp, men mere en krig om bolden og overlevelse. Vi havde tre mand siddende på bænken til sidst, som alle havde ankelskader og det kunne have kostet point, da vi godt kunne godt have brugt nogle flere ind/udskiftninger, når tingene ikke helt fungerede. Igennem 1/3 af kampen var vi tillige også en mand i overtal pga. deres direkte røde kort, men det fik vi aldrig udnyttet. Men summasumarum, så var det dejligt at se, hvordan de unge knægte også kunne kæmpe sig til en sejr på en dag, hvor det spillemæssige ikke fungerede. Det modner dem helt sikkert på den lange bane.

Hvordan vil du vurdere jeres formkurve med den skiftende stime af sejre og nederlag?

- Inden kampen i dag, havde vi spillet flere gode kampe i træk, uden at få helt som fortjent, så vi havde da håbet på bedre spil i dag. Men vi fik i stedet de tre point, men det kan blive en dyrkøbt sejr med de tre omtalte ankelskader og ydermere havde to af de spillere med flest kamp på CV’et, også deres sidste kamp idag. Inden de satte sig i et fly på vej til Sydamerika, hvor de skal være de næste tre måneder. Det betyder at vi igen kigger ind i en brydningstid for resten af sæsonen, fordi vi skal have fem nye U19-spilleren integreret i første holdstruppen. Så vores formkurve vil svinge meget qua de store udskiftninger, men arbejdet med de unge mennesker er også det som er charmen ved fodbolden. Vi glæder os tll at skulle lægge endnu et nyt puslespil til næste kamp, og resten af sæsonen 🤠.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM - Kristrup
Serie & Kreds: Jyllandsserien 2.3
Resultat: 2-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste