Billede beskrivelse

Harken UGF besejrer GVL Løkken 3-2 i intense opgør

07. maj 2024 kl. 19.01

Interview med Tobias Halskov fra Harken UGF.

Efter den seneste kamp mod GVL Løkken, hvor I vandt med 3-2 på udebane, hvordan evaluerer du holdets præstation? Er du overrasket over, at kampen blev så tæt mod et bundhold, og er der områder, hvor I kunne have gjort det anderledes for at sikre en mere overbevisende sejr?

- Nej, egentlig ikke. Det er en utrolig tæt række, hvor alle virker til at kunne slå og tabe til hinanden. Det er perfekt matching, så det er fedt med tætte kampe. Når det er sagt, så var det her nok vores svageste kamp i sæsonen. En rigtig grim kamp, hvor der ikke var meget kvalitet på bolden, så den skulle kriges hjem med mere direkte spil, og så stod vores målmand, Grindsted, en rigtig flot kamp.

Hvordan har spillerne og truppen reageret på den tætte kamp mod GVL Løkken? Er der specifikke elementer fra kampen, I har fokuseret på i træningen eller taktikken op til den kommende kamp?

- Det var jo en fredag aften med godt vejr og solskin, så sejren blev selvfølgelig nydt ekstra meget, og til de sene timer for nogle. Vi nyder at spille fodbold for tiden, selvom det ikke er altid er alt for kønt.

Med henblik på den kommende kamp mod Tornby IF, hvordan påvirker den seneste kamp jeres tilgang til denne kamp? Har I identificeret områder, hvor I skal forbedre jer eller foretage ændringer for at opnå et bedre resultat?

- Jeg har endnu ikke prøvet at slå Tornby, mens jeg har spillet i Harken. De har haft krammet på os de seneste par sæsoner, hvor de uanset spil og chancer har vundet over os. Vi går ind i en uge med to kampe på tre dage, så ikke helt optimalt, men det er os selv der har sovet i timen med planlægningen af vores hjemmekampe, så vi kan heller ikke tillade os at klage over det.

Hvordan vil I som hold bruge erfaringerne fra den seneste kamp til at forberede jer mentalt og taktisk til mødet med Tornby IF, og hvad vil være jeres primære fokus i den kommende kamp?

- Vi skal have mere kvalitet på bolden og mellem felterne. Vi har været rigtig skarpe i felterne i de to seneste opgør, men nu skal vi gerne have hævet kvaliteten mellem dem.

Kampfakta:

Kamp: GVL Løkken - Harken UGF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Resultat: 3-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste