Billede beskrivelse

Hanstholm IF vendte 2-0 til 4-2 mod HVA Sydthy

12. november 2024 kl. 20.07
Opdateret kl. 20.13

Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF efter kampen mod HVA Sydthy.

Hvordan vil du beskrive kampen, især de afgørende øjeblikke, der førte til sejren på 4-2?

- Vil beskrive den som en kamp, hvor vi ikke rigtig var tilstede den første halve time, og ender med at komme bagud 2-0. Og ikke ret lang tid efter scoringen til 2-0 scorer vi på et straffespark, og det er ligesom med til at "vække" os, da jeg syntes vi styrer resten af kampen, og fortjent vinder 4-2.

Hvad betød sejren for holdets selvtillid og fremtidige ambitioner i Serie 3?

- Det betyder helt vildt meget, da vores efterår har været en sløj omgang, hvor vi ikke har spillet særligt godt, og samtidig ikke har haft heldet med os i andre situationer. For de fremtidige ambitioner betyder det ikke det helt store, da ambitionen stadig er at spille med i toppen af Serie 3.

Hvilke taktiske justeringer lavede I undervejs, som var med til at sikre sejren?

- Nogle egentlige justeringer lavede vi ikke, udover at folk gav den 10% mere på vilje og nærkampe. Og så fik vi minimeret de fejl som kostede mål i starten.

Hvordan føles det at sikre en ny sæson i Serie 3 efter denne sejr?

- Det føles helt fantastisk med den sæson vi har haft.

Kampfakta:

Kamp: Hanstholm IF - HVA Sydthy
Serie & Kreds: Playoff Finale til Serie 3
Resultat: 4-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste