Billede beskrivelse

Hanstholm IF skal ikke kun jage mål – de skal jage de rigtige pauser

16. maj 2025 kl. 08.31

Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF før kampen mod MorsØ FC.

Hvordan vil I gribe kampen mod MorsØ FC an, og hvad er jeres fokus for at få tre point?

- Vi vil nok prøve at lægge højt pres på modstanderen, så vi får kortere vej til deres mål, og forhåbentlig får skabt flere chancer og mål derved.

Hvordan vil I rejse jer ovenpå nederlaget i sidste spillerunde og sikre et bedre resultat?

- Det vil vi i første omgang ved at forsøge at dække bedre op, end tilfældet var sidst. Derudover skal vi stå bedre på banen og tage "pauser" på de rigtige tidspunkter, så vi har kræfter til hele kampen.

I vandt 1-0 i premieren mod MorsØ FC – hvad lærte I af den kamp, og hvad kan I tage med videre?

- Vi lærte, at hvis vi er i form og lægger vores pres rigtigt på modstanderen, så kan vi skabe rigtig mange chancer og forhåbentlig gøre ondt på modstanderen.

Hvordan ser du MorsØ FC som modstandere, og hvad bliver nøglen til at slå dem på udebane?

- Det er et udmærket hold, som har fået lidt medvind efter deres skrivebordssejr. Men spiller vi på samme måde som i første kamp, så bliver det nøglen til 3 point.

Kampfakta:

Kamp: MorsØ FC - Hanstholm IF
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 32
Kamptidspunkt: 16. maj kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste