Hanstholm IF siger farvel til et par spillere men holder niveauet
Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF.
Har I sagt farvel til nogle spillere siden efteråret?
- Ja, vi har sagt farvel til et par stykker, som er flyttet til Aalborg og skal spille deroppe. Men derudover har vi ikke mistet nogle spillere.
Er der kommet nogle nye spillere, og har de fundet sig godt til rette i klubben? Samt er der nogle unge spillere i klubben, der står foran deres gennembrud?
- Ja, det har vi, da vi har "landet" spiller fra Koldby/Hørdum. Men udover det har vi ikke fået tilgange endnu, bortset fra et par stykker som er kommet tilbage fra skadepauser. Nej. Nu har vores unge spillere været med så længe, at de nok ikke lige står foran et gennembrud, da de er veletableret.
Hvordan vurderer I jeres hold i forhold til efteråret – er I stærkere, svagere eller på samme niveau?
- Jeg tænker, hvis vi kommer i bedre form end i efteråret, så er vi på ca samme niveau. Bare med nogle andre kvaliteter i spillet.
Hvordan har træningen været indtil videre? Er I kommet godt fra start?
- Den har været hård, men det skyldtes nok den dårlige form, nogle er mødt ind med. Men jeg syntes bestemt, vi er kommet godt fra start, så det lover godt for fremtiden.