Hanstholm fik kampminutter i benene og en sejr
Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF efter træningskampen mod Koldby/Hørdum IF
Hvad fik I ud af kampen i forhold til jeres fokus?
- At vi i forhold til banens beskaffenhed fik spillet noget fornuftigt fodbold og fik nogle kampminutter i benene.
Hvad fungerede bedst i jeres spil i dag?
- Det gjorde vores defensiv, da vores modstandere ikke kom frem til noget nævneværdigt foran vores mål. Samtidig leverer vi nogle gode ting offensivt, som munder ud i en del chancer.
Hvad skal der stadig finpudses frem mod sæsonstart?
- Vores boldomgang, vores fysiske formåen, og vores effektivt i modstanderens felt, for kan vi det, så er vi på rette vej.