Hansholm IF går efter sejren for at sikre en ny sæson i Serie 3
Interview med Poul Rotbøll fra Hansholm IF før kampen mod Vorupør
Hvordan planlægger I at gribe kampen an mod Vorupør på udebane?
- Jeg tror at vil vil gribe kampen an, ved at være en smule afventende fra start, og så se hvad Vorupør har at byde ind med i kampen. Derudover skal vi selvfølgelig sidde tæt på dem i hver eneste duel, så de i hvert fald ikke får lov at bringe deres styrker i spil.
Tror du, at I kan sikre jer et værdifuldt point, og hvad vil det betyde for holdet?
- Selvfølgelig gør jeg, da vi spiller for spiller er mindst ligeså gode som Vorupør. Derudover vil et point da betyde en del, da vi forhåbentlig kan lægge lidt mere afstand til de tre nederste. Men vi går selvfølgelig efter alle 3 point, da vi med sejr formentlig sikrer os en ny sæson i Serie 3. Så må vi se efter kampen, om vi skal være tilfredse med et point.
Hvilke nøglespillere skal træde i karakter for jer i denne vigtige kamp?
- Jamen hvis vores offensive trio med Patrick Andersen og Peter Lukassen især, samt Uffe Skinnerup træder i karakter, og får hævet deres scoringsprocent en smule bliver de uhyre vigtige i jagten på en sejr. Men samtidig skal vores centrale midtbane med Jacob Stenumgaard og Jon Gundersborg også fortsætte deres gode form og hårde arbejde, som de har gjort i de seneste kampe for så er jeg sikker på, at der ligger 3 point og venter på os hvis de nævnte ting lykkedes.
Hvilke taktiske justeringer vil I overveje for at håndtere Vorupørs styrker?
- Vi vil måske overveje at stå en smule højt på banen, da vi derved måske kan holde deres dygtige afsluttere væk fra vores mål. For hvis de kommer ind under 25 meter og har mulighed for at afslutte, så gør de det, hvilket vi helst skal undgå da de som regel har stor succes med deres afslutninger. Men ellers overvejer vi ikke at ændre noget taktisk.