Billede beskrivelse

Halskov vil gerne lægge afstand til bunden i en tæt række

28. august 2024 kl. 13.03

Interview med Tobias Halskov fra Harken UGF før kampen mod Bangsbo Freja.

I skal møde Bangsbo Freja den 28. august. Hvordan forbereder I jer til denne vigtige kamp?

- Restitution. Det var en hård kamp i søndags på den bløde bane i Harken. Så vi skal have så mange friske folk klar som muligt.

Hvordan vil I gribe kampen an for at sikre en sejr, der kan skabe afstand til nedrykningspladserne?

- Vi skal spille vores eget spil, måske se om vi kan dominere en smule mere på bolden, men ellers skal vi gå ind til kampen som vi altid gør; med fokus på at gøre det basale ting på et tilfredsstillende niveau.

Hvilke taktiske overvejelser gør I jer i forhold til et hold som Bangsbo Freja?

- Jeg kan forstå Bangsbo ikke er det hold, de har været de to forrige sæsoner, så jeg er lidt spændt på hvad vi møder. De har fået en hård start, så de er sikkert sultne efter point.

Hvor vigtigt er det for jer at undgå et nederlag, som kan åbne rækken op?

- Det er vigtigt for os at få lagt afstand til bunden. Rækken er noget anderledes end i foråret, hvor det nu virker til at bundniveauet er højere, men topniveauet en smule lavere, så det giver bare en sindssygt tæt række, hvor holdene kommer til at slå hinanden på kryds og tværs.

Kampfakta:

Kamp: Bangsbo Freja - Harken UGF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Kamptidspunkt: 28. august kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste