Billede beskrivelse

Halskov forventer en målfest mod Bindslev efter intense opgør sidste sæson

20. august 2024 kl. 14.30

Interview med Tobias Halskov fra Harken UGF før kampen mod Bindslev/Tvesrted

Hvordan forbereder I jer på at møde Bindslev/Tversted, der har haft en tung start på sæsonen med et stort nederlag til Tornby?

- Vi kender Bindslev fra forrige sæson, så vi forbereder os på, at de har stærkeste hold (Grøn-brødrene) med igen, som de ikke havde mod Tornby.

Hvilke taktiske justeringer vil I implementere for at udnytte Bindslev/Tversteds nuværende form og sikre en positiv præstation i denne kamp?

- Vi vender nok tilbage til vores defensive struktur som vi kender. Her prøvede vi lidt noget nyt af mod SHI, hvor vi også endte med at gå tilbage.

Hvordan vurderer du Bindslev/Tversteds styrker og svagheder, og hvilke områder vil I fokusere på for at få kontrol over kampen?

- Bindslev er en sjov størrelse, for har de alle mand med, så har de nok den bedste offensiv i hele rækken, anført af Grøn-brødrene. Er de i hopla, så er de en kæmpe mundfuld. Mest af alt, fordi de er alt for dygtige til at spille serie 3, men som man så med resultatet i Tornby, så er Bindslev et helt andet hold uden. Men lur mig om de ikke er med i morgen. Vi havde et par intense og dramatiske opgør med Bindslev forrige sæson med 19 mål i alt fordelt på de to kampe, der endte i en sejr til hver. Så der er god chance for, at det bliver målrigt.

Hvordan ser skadesituationen og spillernes form ud op til denne kamp, og hvordan påvirker det jeres forberedelser?

- Vi er for en gangs skyld godt med ift. skader, så vi kan ikke klage på den front.

Kampfakta:

Kamp: Bindslev/Tversted - Harken UGF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Kamptidspunkt: 20. august kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste