Billede beskrivelse

Haldrup efter nederlag: - Det var sæsonens bedste præstation

22. oktober 2025 kl. 12.02

Selvom Aars IK tabte 0-2 til Svenstrup-Godthåb IF i Serie 2 Pulje 268, kalder træner, Ulrik Haldrup, indsatsen for sæsonens hidtil bedste.

– Holdet leverede i denne kamp sæsonens bedste præstation - trods et nederlag. Vi vidste godt, kampen både ville blive intens, spændende og fyldt med nærkampe. Så taktiktavlen blev flittigt brugt inden kampstart. 

Træneren roser modstanderholdet, og han mener, at de to hold stod godt til hinanden:

- Svenstrup er et dygtigt mandskab, hvor der er flere rigtig gode og kampafgørende spillere imellem. De vil gerne spille fodbold med mange pasninger ligesom os. Så vi stod faktisk rigtig godt til hinanden på mange forskellige parametre.

Én af holdets arbejdspunkter i sæsonen har været kommunikation, hvilket er noget, hvor træneren ser forbedring:

– Vi havde inden kampstart aftalt, at den skulle ha' én over nakken i denne kamp, så vi skulle holde vores aftaler. Kommunikation på tværs af kæderne er noget vi arbejder med, og det er i væsentlig bedring.

Om kampens afgørende momenter uddyber Ulrik Haldrup:

 - Svenstrup kommer foran efter en lidt skidt clearing fra vores felt, som de sparker godt i det lange hjørne. Mål til 0-2 er en hård flad i langt hjørne og svær at nå for vores keeper. 

Han tilføjer, at keeper-spillet også har været afgørende:

- Vi tæller i stedet 10-15 flotte redninger fra Line. Vi forsøger med lidt forskelligt bredt opspil, som generer et par lige-ved-og-næsten-chancer, men Svenstrups keeper er vågen og afværger i sidste øjeblik.

Aars IK er en del af en meget tæt pulje, hvor selv små udsving kan få stor betydning for stillingen.

– I en meget tæt pulje, så tager vi gerne den fjerde plads i denne sæson. Én sejr eller nederlag kunne have vendt op og ned på anden- til fjerdepladsens hold. 

Haldrup finder det dog positivt med en tæt pulje, og sammen med holdet er han klar til at arbejde videre.

- Det er fedt, når det er så tæt, og vi har jo rent faktisk spillet lige op i de fleste kampe – minus et udfald mod B52. Så der er masser at bygge videre på med dette hold, som er præget af helt unge kræfter, men styret af stærke veteraner, siger Haldrup.

Og perspektiverne for resten af sæsonen er positive:

– Drivkraften og målsætningen for vores hold er, vi skal fungere godt socialt, holde en god tone og udvikle fællesskabet og spillet. Vi vil selvfølgelig også gerne vinde kampe eller spille op med de bedste hold – hvilket vi har bevist, vi kan i denne sæson.

Kampfakta

  • Kamp: Aars IK - Svenstrup-Godthåb IF
  • Målscore: 0 - 2
  • Serie: Serie 2 Pulje 268
  • Kamptidspunkt: 20. oktober kl. 19:00
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste