Hadsunds imponerende comeback efter 2-0 bagud
Interview med Mads Jensen fra Hadsund.
Kampen mod Hornslet IF var en sand gyser, hvor I endte med at vinde 4-3 efter at have været bagud med 2-0. Hvordan vil du beskrive kampens intensitet og jeres holdånd undervejs?
- Intensiteten var høj og holdånden ligeså. Dejligt at se drengene bare holdt snuden i sporet og gjorde det aftalte.
At vinde en topkamp efter at have været bagud kræver en ekstraordinær præstation. Hvad tror du var nøglen til, at I kunne vende kampen og sikre sejren?
- Havde vi været spillet ned i kampens begyndelse så havde det måske været sværere at komme tilbage, men vi sad godt på spillet i indledningen og brænder ret tidligt 2 store chancer. Hornslet får så 2 mål på et par personlige fejl, og den slags sker jo. Drengene kæmpede videre og blev belønnet med udligning lige inden pausen. Pausesnakker var ret entydig, vi fornemmede en sejr og ville trykke lidt på fra start med et par friske indskiftninger. Vi får et par mål ret tidligt og er i denne periode ret gode. Desværre scorer Hornslet kort efter. Herefter står der mod vores vilje Hornslet på den meste boldbesiddelse, men engang imellem må man også anerkende modstanderens kvalitet. Hornslet er dygtige. Men vi får den kriget hjem og Hornslet får i slutminutterne et mål underkendt for hands til stor frustration for dem , hvilket naturligvis er forståeligt. Kan sagtens sætte mig i deres sted, men set over kampen synes jeg at sejren er fuldt fortjent
Hvordan påvirker denne sejr jeres position i kampen om oprykning, og hvordan vil I bygge videre på denne momentum i de kommende kampe?
- Der er lang vej til oprykning og ikke noget vi snakker om endnu. Det handler om at tage til Randers og levere en ligeså solid præstation for at få de 3 point.
Efter en sådan intens kamp, hvordan vil I som træner og hold tackle udfordringerne ved at holde fokus og motivationen oppe frem mod den næste kamp?
- Motivation bliver vist ikke noget problem. Vi aftalte efter kampen at nyde sejrens sødme og når vi møder ind til træning tirsdag så er vi videre og arbejder stenhårdt frem mod næste kamp. Sejren er kun god hvis vi følger op på den på lørdag. Og det kræver fokus. Desuden har jeg 7-9-13 en skadesfri trup lige nu, så der er også konkurrence om pladserne. Håber at der er nogle der gerne vil på hold i weekenden....