Hadsund klar til Dronningborg: 14 krigere skal revanchere hjemmebanenederlaget
Interview med Mads Jensen fra Hadsund efter kampen mod Helsted Fremad
I tabte 4-1 til Helsted Fremad på hjemmebane. Er du overrasket eller skuffet over det store nederlag, og hvordan vurderer du jeres præstation?
- Klart skuffet over nederlaget, nok mest fordi kampforløbet kunne have været anderledes.
Hvad mener du var årsagen til, at I blev overvældet af Helsted Fremad, og kunne I have håndteret kampen anderledes?
- Vi blev ikke overvældet af Helsted. Vi spiller en første halvleg som efter min mening retfærdigt ender 1-1. Begge hold har gode perioder og kan lave flere mål. Helsted gør det godt og gør ondt på os i starten, hvor de ligger 4 mand helt frem i deres opspil, så hvis ikke vores struktur eller pres sidder der 100% blir de farlige. Omvendt kunne vi efter 10 sekunder være kommet foran på en foræring. Efter pausen gør et formationsskifte os godt og vi presser godt på, men brænder vores muligheder og Helsted forsvarer sig dygtigt. Så kommer der 15 sekunder i helvede, hvor en stor personlig fejl giver en friløber til Helsted som de klinisk udnytter. Vi giver bolden op, hvor vi i den sekvens igen fejler stort; ny friløber til Helsted og 1-3 med 20 minutter igen. Dette var efter en periode hvor vi i den grad lugtede føringen. DEN var hård, men det er aldrig ufortjent når man taber 1-4, så stort tillykke til Helsted med sejren. De kommer til at gøre ondt på alle hold.
Hvilke konkrete tiltag vil du tage for at undgå lignende store nederlag i fremtiden?
- Ikke noget som helst. Drengene spillede kampen som aftalt og gav alt, Personlige fejl af den størrelse kan man ikke gardere sig imod, så de implicerede fik en krammer af mig og holdkammeraterne og så er vi videre. Vi skal fortsætte vores præstationsniveau som har været godt
Hvordan påvirker dette nederlag jeres forberedelser og moral frem mod den kommende kamp?
- Moralen er høj og hævntørsten er endnu større.
I møder Dronningborg på hjemmebane den 3. september. Hvordan vil I forberede jer til denne kamp, og hvordan vil I revanchere nederlaget fra sidste spillerunde?
- Vi når ingen forberedelse på banen, men lur mig om ikke vi møder op med 14 krigere.
Hadsund har sikret sig 6 point i de første 4 kampe, mens Dronningborg ligger med 4 point. Hvem ser du som favorit til kampen, og hvorfor?
- Tænker det blir en helt lige kamp, hvor marginaler og dagsform bliver afgørende
Hvilke taktiske overvejelser vil I gøre for at udnytte Dronningborg’s svagheder og maksimere jeres chancer for sejr?
- Kender ikke så meget til modstanderen, så vi prøver at præge kampen i vores retning. Ellers skal vi som altid være omstillingsparate undervejs.
Hvordan vil I sikre, at I ikke bliver påvirket af det seneste nederlag og i stedet præsterer optimalt mod Dronningborg?
- Det blir mit ansvar, og vi kommer til at spille med brystet fremme, og lades os ikke påvirke af tilfældigheder. Vi glæder os.