Hadsund imponerer med sejr over TRIF
Interview med Mads Jensen fra Hadsund efter sejren over TRIF.
Efter den flotte sejr over TRIF, hvordan evaluerer du holdets præstation i kampen?
- Indgangsvinklen til kampen, var at vi skulle være aggressive og initiativrige, men vi startede underligt passive ud synes jeg. TRIF var dygtige i deres fase1 spil, hvilket gjorde at vi ikke fik sat vores pres ordentligt. Vi kom bagud efter et kvarter efter et hjørnespark, hvilket heller ikke var tilfredsstillende. Spillemæssigt tilspiller vi os flere chancer, og bliver belønnet med en udligning efter en halv time hvor Skafte finder Mads med et fladt indlæg. Dette var stillingen i pausen, hvilket var meget fair synes jeg. Vi skaber chancer, men vi tillader også chancer til TRIF, fordi vi er for inkonsekvente i dueller og situationer på hele banen. I pausen, får vi justeret lidt i presset og bliver generelt mere aggressive, hvilket vores indskiftere er med til at forløse. Dette gør at vi sætter os på kampen og med 2 mål inden for samme minut af først Mads og herefter Guldbæk efter ca 60 minutter, giver os en dejlig føring som holder kampen ud. I resten af kampen holder vi dem fra chancer, og reelt kan vi lave et par mål mere. Ender med en fortjent sejr, hvor der også blev kriget hårdt for det.
Hvordan føles det at få en så positiv start som ny træner for Hadsund, især med tanke på sejren i dagens kamp?
- Det er dejligt at vinde fodboldkampe. For mig er det allerbedste at se drengene lykkes. De vil det så gerne og arbejder så hårdt for det.
Hvad mener du var afgørende for sejren, og hvilke elementer i holdets spil var du særligt tilfreds med?
- Det afgørende for sejren, var helt klart at på en dag, hvor det spillemæssigt ikke var helt oppe at ringe fra start, var vi klar på at krige indtil tingene lykkedes for os. Og så sætter vi nogle gode angreb sammen i 2. halvleg som giver os de muligheder der skal til.
Hvordan vil du bygge videre på denne sejr og fastholde momentum i de kommende kampe?
- Vi skal træne godt, fastholde konkurrencesituationen og så være klar på en ny kamp med et nyt forløb, hvor vi gerne vil præstere godt mod et godt hold.