Billede beskrivelse

Hadsund går benhårdt efter point mod rækkens tophold

22. august 2025 kl. 12.02
Opdateret 25. august 2025 kl. 11.24

Hadsund Boldklub står over for en stor udfordring i Serie 1, når holdet lørdag den 23. august kl. 13.30 tager imod Nibe Boldklub – et af puljens formodede tophold. Cheftræner Mads Jensen går til opgøret med klare forventninger.

– Vi forventer en overordentlig svær kamp mod et af rækkens stærkeste hold, siger han.

Hadsund stiller med en plan, der kombinerer ærgerrighed, boldbesiddelse og solidt defensivt arbejde.

– Vi håber at bringe en masse ærgerrighed og spille god fodbold med bolden – og samtidig være svære at spille imod, når vi ikke har den, forklarer Mads Jensen.

Selvom sæsonen stadig er ung, gør træneren det klart, hvad der tæller.

– Det handler om point på kontoen. That’s it.

Og når snakken falder på stillingen, er svaret klart.

– Placering er ligegyldigt på nuværende tidspunkt. Der skal point på kontoen.

Hadsund går til kampen med fokus på arbejdsindsats og taktisk disciplin. Nu handler det om at stå stærkt sammen og levere, når det virkelig gælder.

Kampfakta

  • Kamp: Hadsund Boldklub - Nibe Boldklub
  • Serie: Serie 1 Pulje 7
  • Kamptidspunkt: 23. august kl. 13:30
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste