Billede beskrivelse

Glem alt om stillingen – det gælder kun æren i Thy-braget

29. maj 2025 kl. 07.00

Interview med Magnus Nielsen fra Vorupør før kampen mod Klitmøller IF

Hvilke erfaringer tager I med fra det tætte nederlag på udebane mod Klitmøller IF?

- Vi tager det med, at når vi rammer det niveau, vi ved, vi har, så kan vi sagtens være med i kampen om sejren. Havde vi haft heldet med os, havde vi måske vundet den første kamp.

Hvordan vil I fortsætte den flotte pointstime mod en stærk modstander på hjemmebane?

- Forhåbentlig kan vi udvide den flotte stime med endnu 3 point, men uanset hvilken stime vi er i – eller ikke er i – så betyder det ikke noget i sådan et lokalbrag som dette. Det er nok det største rivalopgør i Thy lige nu, specielt pga. forhistorien med klubsamarbejde.

Hvordan vil I angribe kampen taktisk for at hente de nødvendige point?

- Denne kamp kommer mere til at handle om, hvem af de to hold der er bedst til at følge deres gameplan og holde hovederne kolde i samtlige 90 minutter. Selv den mindste fejl vil koste i sådan et lokalopgør.

Kampfakta:

Kamp: Vorupør – Klitmøller IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 29. maj kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste