Fysisk topform - Freja klar til træningskampen mod AaB
Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja.
Træningskamp: Aalborg Freja - AaB (DS)
Spillested: Aalborg Freja
Dato & kamptidspunkt: 24/02 13.45.
Hvad bliver de 3 vigtigste faktorer der skal fungere for jer og hvorfor vælger du at pege på dem?
- Kompakthed, energi og vilje. Jeg går ud fra vi skal spille mod en god modstander, og vi skal give så lidt plads i mellemrum og imellem vores kæder som muligt, så det derigennem bliver sværest muligt at nedbryde vores defensiv. De 2 andre ting hænger sammen med det første, og det er vigtige egenskaber for at vinde fodboldkampe.
Hvordan kan man forvente, I vælger at gribe kampen an?
- Vi går ud for at angribe kampen og vinde, måske med et lidt mere defensivt udtryk når AaB har bolden for at se hvad de kommer med. De har fået en ny træner, og man har hørt rygter om flere spillere som er stoppet og taget andre steder hen. Så det bliver spændende at se hvilket hold vi kommer til at stå overfor.
Hvordan vil du beskrive den fysiske tilstand i truppen på nuværende tidspunkt af sæsonen?
- Den er rigtig god, vi glæder os til at komme i aktion igen og de fleste er fit på nuværende tidspunkt.