Billede beskrivelse

FS Midtthy ser sig selv som underdogs

18. maj 2023 kl. 08.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Palle Andersen fra FS.Midtthy

Hvilken følelse står du tilbage med efter de 90 minutter og nederlaget til Roslev?

- Det er en super ærgerlig følelse. Vi var foran både på resultat, men også i spillet de første 50 min, men vi formår ikke at score i vores gode periode og giver derfor Roslev muligheden for at komme ind i kampen, hvilket de benytter sig af.
Set i lyset af kampens vigtighed i forhold til tabellen, er det ekstra ærgerligt.

I vandt i premieren med 4-3 over Roslev, hvorfor trak de sig sejrrigt ud søndag eftermiddag?

- Vi skal scorer flere mål i de første 50 minutter. Vi laver nogle udskiftninger på midten, som gør, at spil-initiativet kommer over på Roslevs præmisser og her fejler vi. Vi bør være i stand til at score mere end ét mål mod Roslev. Derudover er især deres andet mål en tilfældighed i mine øjne, men vi skal afgøre kampen inden marginalerne gør det.

Hvilke positive elementer kan du tage med dig fra kampen til trods for nederlaget?

- Vores spil i første halvleg var noget af det bedste vi har præsteret hele sæsonen. Da vi kom bagud blev vi ved med at kæmpe og det er en god mentalitet, som vi manglede mod Skive. Kan vi præstere, som vi gjorde i første halvleg, resten af sæsonen, så har vi grund til optimisme.

Resultat:

Kamp: Roslev – FS Midtthy
Dato: 14. maj
Pulje: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 2-1

En ny kamp venter allerede om få dage, hvorfor skal man forvente I tager de tre point?

- Vi er underdogs. Sjørring skal ud og dominere denne kamp, men vi vil gøre alt for, at dette ikke sker. Men vi skal helt sikkert ud og overraske.

I tabte til Sjørring tidligere på sæsonen, hvad lærte I af den kamp?

- De er egentligt som forventet, men konkret set, har vi lært hvilken formation de helst vil spille og det være vi kan vende det til vores fordel.

Hvad bliver de 3 vigtigste faktorer der skal fungere for at I vinder kampen og hvorfor vælger du at pege på disse?

- Vores spil med bolden. Vi skal ikke være bange for at have bolden inden vi jerner den op i banen. Vilje afgøre 90% af alle serie kampe, så den skal vi også have med os. Og så skal vi bare være kyniske i begge ender. Med den opskrift kommer man langt.

Kampfakta:

Kamp: FS Midtthy - Sjørring
Dato: 18. maj kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste