FS Midtthy bevarede tålmodigheden og sikrede sig 3 point
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Palle Andersen fra FS Midtthy
Tre point til kontoen, hvordan vil du beskrive jeres præstation set over 90 minutter?
- Vi fulgte planen til punkt og prikke, så præstationen må beskrives som eksemplarisk.
Hvordan er du tilfreds med måden I fulgte jeres taktiske oplæg og hvad kunne I evt. have gjort bedre?
- Jeg er meget tilfreds. Vi kom afsted med et afbudsramt hold og alligevel præstere vi at få 3 point med hjem til Thy. Vi bevarer tålmodigheden og troen på, at planen virker og det giver pote. Vi kunne faktisk godt have scoret et mål mere, men 1-0 er nok, som man siger.
Med sejren spiller I jer pludselig op på 6. pladsen, hvordan er troen i truppen på I kan bibeholde den placering?
- Troen er der i den grad. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at vinde over Hanstholm og så har vi gjort det vi skulle.
Hvad er det vigtigste I kan tage med jer fra kampen, udover de tre point?
- At vi holder nullet. Hvis man kan holde sin modstander fra mål, så har man som udgangspunkt altid 1 point i tasken. Og så kæmpede vi bare for hinanden over hele linjen, hvilket var en sand dyd at være vidne til.