Freja styrer 2. halvleg og vinder 4-0 mod Løgstør
Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja efter kampen mod Løgstør IF
Var I lige så overbevisende som cifrene viser i kampen mod Løgstør?
- Det vil jeg ikke umiddelbart mene. Jeg synes vi er det bedste hold, selvom vi i 1. halvleg ikke rammer vores vante niveau - Men kommer aldrig klogt igennem halvlegen med 0-0 på trods en strid modvind og solen lige i skærmen. I 2. halvleg er vi klart det bedste hold, vi får flyttet spillet frem på vores forreste og de kom i mange tilfælde til at løbe direkte ned på Løgstørs bagkæde, det gjorde os gode og farlige. Der var chancer til flere mål end 4, men vi må igen rose vores offensiv for effektiviteten.
Hvad kan I udover 3 point tage med jer fra kampen mod Løgstør?
- Selvtillid, en god lang weekend og muligheden for at restituere optimalt frem mod kampen i Viborg Skærtorsdag.
Hvilke områder så du som de vigtigste i forhold til jeres sejr?
- Kvaliteten på spillerne, jeg føler vi er et bedre fodboldhold end Løgstør, men de formår alligevel hver eneste gang vi møder dem at gøre det svært for os. De spiller uden risiko defensivt, og sparker lange bolde frem i håb om Jeppe Røge kan lave mirakler for dem. Det har været en god game plan for dem i sidste sæson, nu er de i gang med den svære sæson 2 og i de første 3 kampe har holdene formentlig lær af de indbyrdes opgør fra sidste sæson.
Hvad var nøglen til, at I kunne kontrollere kampen så effektivt?
- Vi spillede med stor defensiv kynisme, og når først vores offensive spillere fik bolden ned på kunstgræsset, så skabte vi i 2. halvleg gode situationer og muligheder for hinanden.