Billede beskrivelse

Fra 0 point til selvsikkerhed – Klitmøller fandt troen på sig selv

21. november 2024 kl. 10.02

Interview med Sebastian Andersen fra Klitmøller IF.

Hvad har været den største læring for jer som hold i løbet af efteråret?

- Vi har som hold lært en del i løbet af den overstået efterårssæson, men først og fremmest lærte vi at holdets niveau kunne bære os i serie 3, vi lærte også i løbet af sæsonen at vi ikke behøvede at spille på modstanderens præmisser, men selv kunne lave vores egne og den del var vigtigt at indse. Derudover fik vi også inkorporeret et stærkt højt presspil, med Jens Langballe som pressechef, den del gør han til UG, sammen med de mere rutinerede nede bagved.

Hvordan har I arbejdet med at styrke sammenholdet på holdet i denne sæson?

- Det er svært at styrke noget som allerede er ufattelig stærk, men jeg håber alligevel at vi har styrket sammenholdet på holdet og i klubben bare en lille smule. Holdet viste også stor moral og sammenhold efter holdet stod med 0 point efter de to første kampe, der blev bare rykket tættere sammen i bussen, og alle deltog for at ændre sejsraten positivt. Jeg skal også nævne vigtigheden af en stærk seniortrup på tværs af klubbens tre hold, hvor holdende har hjulpet hinanden på kryds og tværs som bare styrket sammenholdet i klubben.

Har der været perioder, hvor I oplevede særlig modgang? Hvordan kom I igennem det som hold?

- Vi startede sæsonen ud meget vaklende og tabte de to første kampe, der stod vi og kiggede på hinanden og tænkte at det ville blive en lang sæson. men en sejr i næste kamp stoppede vores modgang og vi fik tiltro på tingene, og efter det har vi ikke kigget os tilbage og følt os selvsikre i hvad vi foretog os.

Har skader eller afbud haft indflydelse på jeres præstationer? Hvordan har I håndteret det?

- Vi har været meget ramt af skader i denne sæson og særligt midtvejs i sæsonen var vi hårdt ramt, og skadeslisten voksede sig kun større, og vi stod på et tidspunkt med 16 mand på listen hvilket jeg aldrig har oplevet før. Dertil var der også en "sjov" historie hvor vi havde to spillere fra klubben, som tilfældig stødte ind i hinanden på deres besøg på sygehuset pga. deres skader, jeg syntes også det siger lidt om den situation vi stod i. Vi endte også med at melde afbud til Vorupør kampen, fordi vi havde alt for mange spillere utilgængelige. hvilket var træls for holdet, klubben og ikke mindst modstanderen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste