Billede beskrivelse

Forårssæsonen afsluttet – Asaa/Hjallerup ser frem mod kort sommerpause og genstart

18. juli 2025 kl. 15.00

Interview med Nikolai Juul fra Asaa/Hjallerup.

I Asaa/Hjallerup har sæsonen været en blanding af højdepunkter og udfordringer, men én spiller har markeret sig særligt for sin indsats og fremmøde.

– Leon skiller sig ud, fordi han har spillet 12 ud af 14 kampe, hvor han normalt er heldig, hvis han spiller fem. Det er ikke kun fremmødet, men også hans spil, der har været på et rigtig pænt niveau, fortæller Nikolai Juul.

– Jeg kunne nævne mange af spillerne, men de har også fået nok ros internt i klubben, tilføjer han.

Stemningen og holdånden har holdt niveau trods en tidlig erkendelse af, at målsætningen ville blive svær at nå.

– Den har været god, også selvom vi tidligt kunne se, at vi ikke ville nå målet. Der har været udsving spillemæssigt, men samlet set har sæsonen været god. Det kammeratskab, vi har, rækker langt ud over fodbold, og det gør klubben helt speciel, forklarer Nikolai.

Sommerpausen bliver kort, og spillerne er klar til genstart.

– Den er kort som altid. Drengene starter op igen i uge 30, og der bliver løbet en del inden opstart. Ellers bliver der løbet hele efteråret, griner han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste