Billede beskrivelse

Første opgør vandt de 7-0 – nu forventer Thomsen en helt anden modstander

21. maj 2025 kl. 20.01

Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83 før kampen mod IK Rosendal

Hvem ser du som favorit i udekampen mod IK Rosendal – og hvorfor?

– Vi kommer til at fokusere seriøst på denne opgave. Vi har aftalt, at vi kigger på egne kampe, og det er én ad gangen, hvor vi hver gang skal præstere så godt, vi kan. Vi har haft alt for store udsving i vores præstationer, så vi arbejder med, hvordan vi kan gøres mere stabile på dagen.

Hvordan vil I gribe kampen an på udebane mod Rosendal?

– Det arbejder vi med på træningsbanen på tirsdag. Vi har flere muligheder i forhold til gameplan. Vi vil helt sikkert se, om vi kan tage kontrol på kampen med bolden.

I vandt 7-0 i første opgør – er du bekymret for, at I undervurderer dem denne gang?

– Nej, det er jeg ikke nervøs for. Rosendal har, når de stiller stærkt, et hold, der kan drille alle i Serie 3. Vi har en naturlig respekt for alle hold, men vi er også ambitiøse på vores egne vegne. Vi går efter at vinde kampen.

Hvilke elementer fra første opgør kan I bruge i det kommende?

– Ikke helt vildt meget. Det er et nyt opgør mod formodentligt et helt andet hold, end vi mødte i første kamp. Vi skal holde fokus på vores egen opgave, vores udvikling og vores detaljer, som vi stadig kan forbedre.

Kampfakta:

Kamp: IK Rosendal – Valsgård IF83
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 31
Kamptidspunkt: 22. maj kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste