Billede beskrivelse

Flauenskjold presspil skal finpudses før sæsonstart

20. marts 2025 kl. 11.29

Interview med Jan Bisgaard fra Flauenskjold

Hvem mødte I i weekendens træningskamp og hvilke ord vil du sætte på præstationen?

- Vi mødte Bangsbo i tirsdags i vores sidste træningskamp inden det går løs d. 30. marts i Sæby. Vi spiller en OK kamp, men synes vi manglede lidt tempo og energi i nogle af vores aktioner. Så er der nogle beslutninger i kampen vi lige skal have snakket om, men selv på en halv dårlig dag formår vi at scorer 4 mål, så det er trods alt positivt.

Hvilke positive elementer tager du med fra kampen?

- Vores boldomgang så fornuftig ud til tider og når vi formår at flytte bolden med tempo og samtidig er villige til at tage de rigtige og dybe løb, så lavede vi en del chancer, så det er noget vi skal tage med videre.

Hvad fungerede ikke helt efter planen i kampen?

- Vores presspil synes jeg ikke sad helt i skabet. Vi blev for uorganiseret for mange gange og blev overspillet, fordi vores placeringer ikke var rigtige, så der er lige nogle ting vi skal have rettet og kigget på, for hvis ikke presset er godt nok, så bliver vi nemt overspillet og sætter vores forsvarskæde under unødvendigt pres.

Hvordan vurderer du holdets formkurve lige nu?

- Formen ser ud til at være hvor den skal være synes jeg og er sikker på at vi er klar til at spille i et højt tempo i alle 95 minutter når sæsonen skydes i gang.

Kampfakta:

Kamp: Bangsbo - Flauenskjold
Resultat: 1-4
Træningskamp

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste