Billede beskrivelse

Flauenskjold IF afslutter sæsonen med imponerende 6-2 sejr

25. juni 2024 kl. 11.01

Interview med Christian Westergren, træner for Flauenskjold IF.

Hvordan vil du beskrive holdets præstation i den sidste kamp mod Vesterbro IK, hvor I vandt med 6-2 og afsluttede sæsonen med at score 11 mål i de sidste 2 kampe?

- Vi spillede den måske bedste og mest koncentrerede time i hele sæsonen og afgjorde reelt kampen med 4 scoringer inden for det sidste kvarter af første halvleg. At score 11 mål i de sidste 2 kampe var naturligvis dejligt, men det er særligt tilfredsstillende, at vi har formået at hente 15 point ud af de sidste 18 mulige i sæsonen.

Hvad mener du var nøglen til jeres imponerende målscoring og succes i de sidste kampe af sæsonen?

- Vi har spillet med ryggen mod muren siden turneringen vendte, da vores første halvdel af sæsonen ikke gav os nok point. Vores håndtering af det pres og evnen til at score tidlige mål i nogle af kampene har været afgørende. Jeg må også rose drengene for deres evne til ikke at give op, men i stedet levere hårdt arbejde, koncentration og mental styrke i de afgørende øjeblikke.

Hvordan har stemningen været i omklædningsrummet og blandt spillerne efter en så overbevisende sejr for at afslutte sæsonen?

- Der var naturligvis en fantastisk stemning. Vi er mest glade for selv at have kunne afgøre vores skæbne og undgå enhver tvivl om nedrykning eller nedrykningskampe.

Hvordan vil I bruge denne positive afslutning på sæsonen til at opbygge momentum og forberede jer til den kommende sæson?

- Nu tror jeg, vi alle har brug for lidt ferie og tid til at nulstille efter en krævende forårssæson. Det bliver vigtigt at få tanket op på energien og give lidt ekstra opmærksomhed til familie, kæreste og venner. Når efterårssæsonen starter, vil vi selvfølgelig huske de positive elementer fra sæsonafslutningen, men samtidig være opmærksomme på de fejl, vi lavede i første halvdel af sæsonen. Vi ønsker også at sende en stor tillykke til SEIF med deres velfortjente oprykning, set over hele sæsonen.

Kampfakta:

Kamp: Flauenskjold IF - Vesterbro IK
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 6-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste