FK Fjordsiden går benhårdt efter sejren mod Hals FS
Interview: Tue Nielsen fra FK Fjordsiden før kampen mod Hals FS
Hvordan vil I gribe kampen an, når I ved, at kun en sejr garanterer overlevelse?
- Det er klart at hvis det er uafgjort dybt henne i kampen, så skal vi jo frem at satse. Men ellers tager vi det stille og roligt fra start af.
Hals har intet på spil – ændrer det noget i jeres tilgang til kampen?
- Ikke som udgangspunkt. Man kan jo “håbe” de skal spare lidt spillere til deres play off-kamp, men det ved vi jo aldrig før på dagen.
Hvor meget fylder Aalborg Frejas kamp, hvis jeres eget opgør er helt åbent sent i kampen?
- Ikke særlig meget for at være ærlig. Jeg har svært ved at se, at B52 vil forsøge hårdt på at hjælpe os.
Hvordan har I arbejdet med fokus og forberedelse frem mod denne alt-eller-intet-kamp?
- Det handler om humør og attitude. Er man nervøs og bange for at fejle, så går det galt. Så vi skal turde spille frit, kampen igennem.