FK Fjordsiden frustreret efter fjerde uafgjorte 2-2-kamp i sæsonen
Interview med Tue Nielsen fra FK Fjordsiden efter kampen mod Aalborg Freja
Hvordan oplevede du det uafgjorte opgør mod Freja, hvor I delte i porten med 2-2?
- En kamp, der var lidt præget af vigtigheden, og hvor ingen af holdene spillede godt. Men der var god fight og dejlig intensitet mellem holdene.
Hvad gør, at I igen ender i en 2-2 kamp – fjerde gang i sæsonen?
- Jamen igen smider vi en føring til sidst. Den her gang på et afrettet langskud, så det er bare sindssygt frustrerende.
Hvordan vurderer du pointdelingen i forhold til duellen om at undgå playout?
- De 3 point havde været uhyrligt vigtige, så derfor var det endnu mere bittert at være foran 2 gange i kampen, og igen igen smide sejren væk i næstsidste minut. Det åbner bundkampen endnu mere op.
Hvad skal der til, for at I får knækket koden og får vekslet uafgjort til sejre?
- Jamen jeg ved det sgu snart ikke. Har aldrig spillet så mange kampe uafgjorte, det er helt vildt. Og vi føler egentlig, vi burde have en del flere point og være klart væk fra stregen, det kan vi bare ikke rigtig bruge til noget.