FK Fjordsiden dominerede på hjemmebane, men et selvmål gav kun ét point
Interview med Tue Nielsen fra FK Fjordsiden efter kampen mod Aalborg Freja
Hvem kan være mest tilfreds med det ene point, og hvorfor?
- Det er der ingen tvivl om, at Freja kan. Vi kunne have lukket den kamp flere gange, men i stedet laver vi et uheldigt selvmål i sidste sekund.
Hvor vigtigt var det at få point efter nederlaget mod Støvring?
- Det var rart at få oprejsning med en god præstation, men resultatet var vi meget skuffede over.
Hvad tager I med jer fra præstationen udover det ene point?
- At vi igen er i stand til at dominere en kamp nærmest fra start til slut, men også at vi igen ikke får scoret på vores chancer, hvilket koster os point.
Hvordan ser du udviklingen i jeres spil efter de seneste kampe?
-
Jamen, det ser fint ud. Vi har kun følt os overmatchet af Støvring, som også ser virkelig gode ud. Omvendt har vi overrasket os selv lidt over, at vi er i stand til at dominere mod de fleste andre hold, som oprykkere.