Fire sejre i streg giver tro og selvtillid til topstriden
Hjørring IF har fundet rytmen igen med fire sejre på stribe og momentum, der giver tro på, at holdet kan blande sig i toppen af Serie 1. Derfor sætter vi Spotlight på et hold, der med selvtillid, offensiv styrke og solid defensiv går ind til opgøret mod Hirtshals B – klar til at fortsætte deres imponerende stime.
Efter nederlaget i første opgør mod Hirtshals B med 3-2 er motivationen høj, og truppen har hentet værdifulde erfaringer fra de seneste kampe.
– Vi tager gerne favoritrollen på os til denne kamp, det er en kamp vi gerne vil ud og vinde for at holde os helt til i toppen, fortæller Esben Søndergaard. Nøglen til den nuværende form har været både defensiv stabilitet og et mere kontrolleret spil på bolden. – Lige kampene mod LKB og Jetsmark har vi holdt nullet, hvor vi har vist en god solid defensiv. Men overordnet har vi fået gang et langt bedre spil på bolden, der giver os mere overskud i løbet af kampene, siger Søndergaard.
Moralen i truppen har fået et markant løft efter det dramatiske comeback mod FFI, hvor Hjørring vendte 0-4 til 6-4.
– At vi formåede at komme tilbage fra nede med 4, har givet et kæmpe selvtillidsboost, samt givet os chancen for forsat at spille med helt i top, forklarer Søndergaard. Denne mentale styrke skal nu omsættes til handling mod Hirtshals B. – Vi skal ud og vise spilleglæde og god fight. Der skal derfor 100% indstilling og fight til, for at vi forhåbentlig kan holde momentum og nappe 3 point, understreger han.
Taktisk handler det om at spille egne ideer og samtidig stå fast mod Hirtshals’ fysiske og hurtige omstillinger.
– Taktisk skal vi ud med vores egne ideer og stå imod Hirtshals fysiske gode spil og deres omstillinger, siger Søndergaard. Holdet har fundet en stærk balance mellem offensiv skarphed og defensiv soliditet, hvor nøglespillere som Oliver Dinesen har været afgørende i de seneste kampe. – Han har scoret tre mål i de seneste to kampe, og hvis vi kan finde den samme balance mellem stabilitet og skarphed, har vi gode chancer, tilføjer Søndergaard.
Selvom holdet på papiret ikke selv kan afgøre oprykningen direkte, ser truppen chancen for at spille sig tættere på topstriden som en stor motivation.
– Vi kan på papiret ikke selv afgøre det direkte, men gøre vores for at være klar, hvis chancen byder sig, siger han. Hjørring IF går ind til opgøret med momentum, selvtillid og et hold, der er klar til at kæmpe for hver en bold.
Med fire sejre på stribe, solid defensiv og offensive stjernespillere, er Hjørring IF et hold, der kan skabe problemer for enhver modstander. Nu venter opgøret mod Hirtshals B, hvor en stærk kollektiv indsats kan cementere truppens position i toppen af Serie 1 og fortsætte jagten på oprykning.