Billede beskrivelse

Farsø/Ullits klar til ny udfordring i Serie 1

25. marts 2025 kl. 20.03
Opdateret 11. november 2025 kl. 13.20

Interview med Kristoffer Vorre fra Farsø/Ullits IK før kampen mod SSB/GIF

Hvad tager du med fra den sidste træningskamp frem mod opgøret mod SSB/GIF?

- Vi har arbejdet med vores lave pres og overgang fra det lave pres til det høje pres.

Vi glæder os helt vildt meget til at komme i gang med sæsonen og repræsentere FUIK's farver og logo igen. Vi er spændte på at komme i en ny række, hvor vi skal møde en nye masse hold.

Hvordan forventer du at overgangen fra Serie 2 til Serie 1 bliver?

- Først og fremmest bliver det spændende at møde bedre hold. Vi kommer fra en række, hvor vi næsten i alle kampe selv skulle skabe det hele. Kampbilledet var oftest os på bolden, og modstanderen stod dybt og lukrerede på omstillinger. Jeg ser frem mere åbne kampe med flere dueller, mere bagrum og generelt højere tempo. Jeg tror også, at det er et kampbillede, der passer bedre til os.

Hvordan griber du sæsonpremieren an mod et SSB/GIF-hold på hjemmebane?

- Jeg aner ingenting om Storvorde, så det bliver spændende, hvad de kommer med. Vi skal bare ud og angribe kampen og forsøge at gøre det til en kamp, hvor vi er styrende. Det er altid spændende med en sæsonåbner, så det bliver spændende at se, hvilken forfatning holdene kommer i.

Hvilke ambitioner har du for Farsø/Ullits i Serie 1 sæsonen?

- Vi tager en kamp af gangen, men drømmer alle om noget stort, når engang sæsonen er færdig til sommer.

Kampfakta:

Kamp: SSB/GIF - Farsø/Ullits IK
Serie & Kreds: Serie 1 Kreds 7
Kamptidspunkt: 29. marts kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste