Fantomredning fra Sylvan blev afgørende i vigtig udesejr
Interview med Esben Sørensen fra Hjørring IF efter kampen mod Aabybro
Hvad var grunden til, at I hentede 3 point mod Aabybro, set med dine øjne?
- Vi holdte os til planen, og lod os ikke stresse efter en ellers sløj første halvleg. Vi kom ud til anden halvleg med en helt anden energi og kvalitet, som gjorde vi bed os mere og mere fast i opgøret, og fik scoret 2 flotte mål. Vi havde 2 debutanter fra U19 med til denne kamp, som gjorde en rigtig fin figur. Krister som den ene blev også matchwinner, ovenpå en rigtig flot præstation på midtbanen. Dagens MOTM løb vores keeper Mads Sylvan dog med endnu engang, som med flere gode aktioner og en fantomredning til sidst gav os 3 point med til Hjørring.
Hvad kan I, udover de 3 point, tage med jer fra kampen, som kan hjælpe jer i de kommende opgør?
- At med fight og koncentration kan vi komme langt. Men at det også kræver 100% koncentration, da vores første halvleg ikke var noget at skrive hjem om.
Hvordan vurderer du holdets mentale styrke i kampen mod Aabybro?
- Efter denne kamp vil jeg vurdere vores mentale styrke som rigtig god. Der blev i løbet af kampen brokket sig lidt fra modstanderens side, men vi lod os ikke rive med og forsatte blot at spille fodbold. Det gav pote og vi kunne tage fra Aabybro med 3 velfortjente point.
Var der specifikke taktiske elementer, som gjorde forskellen i denne kamp?
- Ikke specielt, vi arbejde på vores eget spil, som blev bedre og bedre i løbet af kampen.