"Faktisk synes jeg Flauenskjold fortjener lidt anerkendelse"
Interview med Michael Nielsen fra Storvorde/Sejlflod.
Er der en konkurrerende klub, hvis præstationer eller trænerindsats, der har gjort indtryk på dig, og som du gerne vil anerkende for deres positive bidrag?
- Faktisk synes jeg Flauenskjold fortjener lidt anerkendelse, de var ikke nemme at spille i mod, kæmpede hårdt, udnyttede deres styrker og samler alligevel 18 point i en stærk og tæt række, jeg er sikker på de kommer op igen fra S2.
Er der en spiller fra en anden klub, der i løbet af efteråret som har leveret en præstation, som du føler er ekstraordinær?
- Jeg er ved at være træt af at nævne Rolf og hans 400 mål, så den skal han ikke have, jeg synes Kjeldsen (Flauenskjold) gjorde det godt mod os og Thomas Bette (RKG) får den slet ikke han skulle have haft rødt kort da han saver mig fuldstændig ned mod RKG hjemme….! Men jeg vil gerne selvom der er lagt op til en spiller fra en anden klub give vores egen årets spiller ros, Lasse Riber haft en rigtig flot sæson og tager mere og mere ansvar, det er virkelig stærkt.
Med bagklogskabens lys, er der noget, I ville have gjort anderledes i efteråret, hvis I fik chancen?
- Ja da, og helt sikkert også hvis vi havde gået ubesejret igennem rækken – vi kan altid udvikle og finde forbedring.
Samt er der ændringer eller tilpasninger, I overvejer for at optimere jeres præstationer?
- Ja, vi skal have Mikkel Måltyv til at smile igen, han var jo topscorer indtil sidste kamp så blev han overhalet, endda med to mål, så han taber jo ret markant, dog vil jeg sige personen der blev topscorer, valgte at give Mikkel hans støvler signeret efter sæsonen som en opmuntrende gestus så jeg tror han kommer stærkt igen til næste sæson og Mikkel, jeg behøver ikke støvlerne tilbage.
Har jeres hold været ramt af alvorlige skader i løbet af efteråret og hvordan har det i så fald påvirket jer?
- Ja vi har haft masser af skader, ligesom alle andre hold, og sæsonen er jo lagt op til at starte omkring uge 31-32-33, hvor alle har ferie så spillerne når 1-2 træningsuger MAX, dertil er programmet i starten presset fordi vi i forvejen skubber kampe, så en opstart på 1-2 ugers træning med efterfølgende 4 kampe på 10 dage, det skal give udfordringer, men vi prøver altid at passe på drengene, det vigtigste er vi ikke spiller med nogen som døjer, det er ikke det værd.